Først og fremmest skal du vide at vi tager os god tid til alle vores patienter. Det betyder også at der nogle gange kan forekomme ventetid, også selvom du har en fast aftale. Dette skyldes at vi har med mennesker at gøre. Vi bestræber os på at overholde tiderne, men nogle konsultationer eller behandlinger kræver mere tid end vi har planlagt efter.
Efter rodbehandling:
Der kan opstå eftersmerter, som kan kræve smertestillende tabletter – normalvis kan man klare sig med håndkøbsmedicin efter den instruktion som du modtager på klinikken.
Du kan spise som du har lyst til og forvente at kunne varetage almindelige hverdags- og arbejdsrelaterede aktiviteter umiddelbart efter behandlingen.
Efter operation:
Vi anbefaler at du tager den med ro samme dag som du er opereret. Mange føler sig trætte bagefter. Har du hårdt fysisk samt støvende/beskidt arbejde, anbefaler vi at tage en fridag dagen efter.
Samme dag som du er opereret må du kun spise koldt, blødt og flydende (Is, yoghurt, smoothies mv.)
Selve operationen tager ca. 30-50 minutter men du er i huset 2-2½ time i alt (HUSK dette hvis du er i bil, P-vagterne er meget effektive)
Se endvidere vores seddel om forholdsregler efter operation, som kan hentes her.